Augustin Kolerus Lindvad slap som en af de få gennem nåleøjet til Skuespillerskolen ved Odense Teater.

NÅLEØJE: Det er en udvalgt skare, der får adgang til de skrå brædder på Skuespillerskolen ved Odense Teater. Ud af 710 ansøgere optages kun otte elever om året. 27-årige Augustin Kolerus Lindvad er én af dem.

Af NETE KAMPER
Foto: NETE KAMPER

CENTRUM: I sidste weekend dannede Skuespillerskolens rummelige lokaler i Roarsgade rammen om tredje runde i en krævende optagelsesprøve. I løbet af tre nervepirrende dage skal de virkelige talenter spottes blandt hundredevis af håbefulde unge lykkeriddere.

Det er dog kun de allerfærreste, der kommer tæt på dén virkelighed, der for den store mængde aldrig bliver andet end en uopnåelig drøm.

Glemmer virkeligheden

For de 31 skuespilleraspiranter, der er sluppet gennem nåleøjet og har deres daglige gang på Skuespillerskolen i Odense, var vejen til optagelse heller ikke nogen nem optræden.

– Når man går til optagelsesprøve for anden, tredje eller for den sags skyld fjerde gang, bliver målet pludselig prøven og ikke selve det at blive optaget, fortæller 27-årige Augustin Kolerus Lindvad.

Han er andenårsstuderende på Skuespillerskolen og blev selv optaget i tredje forsøg.

– Man banker panden mod muren igen og igen og glemmer, at der faktisk er en virkelighed derinde bagved.

På glatis og slap line

– Selvfølgelig er det ikke ren koncentrationslejr, men det er bestemt heller ikke et højskoleophold man går ind til, smiler han sigende, mens han kører en hånd igennem sit viltre hår.

– Man finder ud af, at mange ting skal opleves for at kunne forstås.

Ifølge Augustin er det de færreste, der under optagelsesprøverne kan overskue, hvad selve uddannelsen indeholder af krav, udfordringer og psykisk pres.

Tanken om en hverdag, der indebærer mellem ni og tretten timer på skolen dagligt, ligger de fleste ansøgere fjernt.

Psyko-weekender

– Det er dødhårdt og et meget personligt forløb. Der er mange faktorer, der er med til at stresse én. Især på første år er du virkelig på glatis og slap line, mindes Augustin.

– Der er ikke nogen sikkerhed, og det er meningen, at du skal udforske dig selv hele tiden.

Psykologi er en fast del af uddannelsen. Derudover tager de studerende på såkaldte weekendkurser i selvudvikling og gruppedynamik. Udelukkende i selskab med en uddannet terapeut.

– Vi kalder det for psyko-weekender, fortæller Augustin med et grin, men bliver hurtigt alvorlig igen:

– Skuespillere har en tendens til at rumme nogle skævheder, men her får vi nogle værktøjer til at arbejde med nogle ting selv.

Svært at slippe drømmen

– Der er også folk på skolen, som er parat til at hjælpe, når vi møder disse ting i os selv - også med decideret psykologhjælp. Det er noget, som mange får brug for.

Augustin mener dog også, at det er den følelsesmæssige eksponering, man som skuespiller møder, og som ligger i faget, der gør den attraktiv.

– Men man finder hurtigt ud af, hvad det i virkeligheden indebærer. Det handler jo ikke om at komme i Billed Bladet - men om, at det er et spændende arbejde at udføre.

– Der er dem, der søger år efter år og bare aldrig kommer ind, men som har svært ved at slippe drømmen. Det er jo ikke alle, der gode, vel - altså har talent. Men der er mange, der har drømmen om det.

Augustin trækker en kasket ned i panden og hiver regnfrakken ned fra knagen i entréen. Byen krydses i finregnen med kurs mod teatret, hvor dagens varme måltid venter.