De små værelser er ikke de mest moderne, men Jacob Preil Andersen, der bor på dette værelse, synes alligevel godt om det. Han fremhæver specielt muligheden for at komme ud på det grønne græsareal gennem havedøren som noget af det bedste.

KOLLEGIESERIE #11: Kolort og gylle kan du ikke lugte noget af. Derimod er der masser af frisk luft på et af Odenses mest afsides beliggende kollegie, Kaj Munk Kollegiet, hvor det sociale liv fylder meget i dagligdagen.

Af ANDERS TYSTRUP
Foto: JAN BJARKE NIELSEN

HJALLELSE: – Nu må skiltet, der viser, at jeg kører ud af Odense, da snart dukke op, tænker jeg, mens en svedperle løber ned af næseryggen.

Jeg er efterhånden kommet et godt stykke væk fra centrum. Et hvidt skilt med kobberfarvede bogstaver får mig til at stå af cyklen med et lettelsens suk. "Kaj Munk Kollegiet", læser jeg. Målet var nået.

Fordel at ligge udenfor centrum

Kollegiet ligger et godt stykke fra City, og går for at være et af de mest afsides kollegier i Odense. Men det kan 26-årige Jacob Preil Andersen, som har boet på kollegiet i fem år, slet ikke se noget problem i. Tværtimod.

– Det passer lige til mit temperament. Jeg kommer fra Svendborg, og jeg kan godt lide, at det ikke ligger helt inde i centrum, fortæller kollegianeren, der har et par år tilbage af sit biologistudie på SDU, Odense Universitet.

Han fik anbefalet kollegiet af en ven og har ikke fortrudt sit valg på noget tidspunkt.

– Det er et meget socialt kollegie, hvor de fleste har boet her i lang tid. Og vi er heller ikke voldsomt mange, så man kender de fleste. Jeg var nok flyttet i lejlighed for længst, hvis jeg havde boet på et af de store kollegier, mener Jacob Preil Andersen og hentyder til blandt andet H. C. Ørsteds Kollegiet og Rasmus Rask Kollegiet.

Vedligeholder selv

De små tætliggende lave rækkehuse skaber et hyggeligt samfund med grønne græsarealer rundt omkring. Normalt har kollegier portnere eller viceværter til at klare vedligeholdelse af de grønne arealer og bygningerne. Men på det punkt ser Kaj Munk Kollegiet helt anderledes ud. Kollegiet er nemlig en selvejende institution.

– Vi ordner selv alt vedligeholdelse herude. Vi renser tagrender, slår græsset, maler og alle de mange andre ting. To gange om året, laver vi så en slags hovedvedligeholdelse, hvor mindst én fra hver lejlighed skal deltage. Det afsluttes med en kæmpe kollegiefest om aftenen, fortæller den unge biologistuderende.

Hver lejlighed råder over et lille køkken og et stort badeværelse. Og det er man altså to om at dele. Desuden er der rigtig meget skabsplads, da flere loftshøje skabe præger entreen. Det kan Jacob Preil Andersen rigtig godt lide. De to værelser i hver lejlighed er ens bortset fra, at de er spejlvendt for hinanden.

Snart på Kollegienet

Kollegiet har ikke kabel-tv ligesom så mange andre odenseanske kollegier. Der er heller ikke fri adgang til Internettet, men det bliver der rådet bod på i foråret. Allerede i februar indleder beboerne udgravningen til de netværkskabler, der skal forbinde kollegiet til det store Kollegienet Odense.

Fælleshusets bløde hjørnesofa i TV-rummet er ofte fyldt. For selvom langt de fleste har TV på værelset, sidder der ofte en del og ser TV i Fælleshuset. Her kan man desuden læse en af dagens to aviser, som kollegiet abonnerer på, eller tage et slag bordtennis. Og er det ikke nok, så indbyder det grønne billard-tæppe til kamp.

Hver onsdag kan man desuden nyde kollegiets hyggelige bar, der sælger billige øl i onsdagsbaren. Så selvom kollegiet måske ligger længere væk fra City end de fleste andre kollegier, så er der nok at tage sig til for de 84 beboere.