Studenterpræst Jens Buchwald Andersen.

I anledning af julen har Ugejournalen givet ordet til Studenterpræsten i Odense. Han opfordrer alle til at lægge alt det negative fra dagligdagen til side og nyde julen i fulde drag.

Af JENS BUCHWALD ANDERSEN, Studenterpræst

Foto: Geert Mørk

ODENSE: For mange er Händels "Messias" blevet en lige så selvfølgelig del af julen, som juleknas, juletræ og julegaver. Det er i grunden underligt, for oprindeligt hørte dette pragtværk påsken til.

Men det er nok så betegnende, at det nu først og fremmest forbindes med julens højtid, for sandheden er jo den, at alt, der smager af religiøs højtid, har vi centreret omkring julen. Julehøjtiden skal bære alle vore religiøse længsler og forhåbninger - og desværre bliver så mange så sørgeligt skuffede, for det kan julen slet ikke bære.

Genopdag julen

Dér hvor julefreden skulle sænke sig, er der alt for ofte familiestridigheder, nedtrykte sindstilstande og det, der er værre.

Måske må vi til at genopdage julen påny, finde ind til dens oprindelige og inderste væsen og så søge at indrette vores tilværelse en smule derefter.

Tanken om at fejre og markere Jesu fødsel den 25. december opstod først efter nogle århundreder af kirkens historie. Indtil da havde man i forbindelse med Hellig3Konger fejret epifanien, det vil sige Guds tilsynekomst i forbindelse med Jesu dåb i Jordan-floden, hvor Himlen åbnede sig og Guds hellige ånd i skikkelse af en due dalede ned over ham, og der lød en røst fra Himlen:

"Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!".

Glæde hører sig til i julen

I grunden er det det samme, som den nyindførte julehøjtid skal markere: At Guds Søn er kommet til verden. Men det er naturligvis langt mere anskueligt at fejre det lille Jesus-barns fødsel end den mere luftige begivenhed ved Jordanflodens bred.

Det er meget nemmere at leve med i underet, når der rent faktisk er en barnefødsel at fejre og markere. Det appelerer til en barnlig glæde, glæden over et lille barns fødsel, men også en naiv glæde over denne særlige, underfulde fødsel: "...undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria...".

For kun med en naiv, barnlig glæde kan vi finde ind til julens mysterium, at Gud lod sig føde til verden lige så udsat og skrøbelig som ethvert barn, der fødes; for når Gud blev menneske, så blev Han det fuldt og helt med et menneskelivs skrøbelighed og styrke, smerte og fryd, sorg og glæde. Det er et under og vi kan ikke nærme os det på anden måde!

En af de stærkeste profetier om en kommende herlighedstid står at læse i Esajas kap.35. I Grundtvigs gendigtning heraf, "Blomstre som en rosengård...", hedder det i vers 2:

"Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det falde mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!"

Hvis disse ord er for stærke og overvældende, så er det godt vi har en H.C.Andersen, der kan digte, så børn og barnlige sjæle kan forstå det:

"Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte,
et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte;
til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!"
("Barn Jesus i en krybbe lå.." v.2)

Lad os ryste den tunge smerte af os og med barnlig glæde gå julen i møde, da skal frygt og sorg forsvinde!