Rikke Krüger og Birgitte Eskelund Hansen læser klinisk biomekanik på 5. semester. De benytter ofte tørsalen til at komme gennem pensum, og omgivet af studierelevante ting placeret i montrer, er det ikke svært at komme i den rette "stemning".

Takket være mennesker, der har doneret deres afdøde legeme til videnskaben, kan de studerende på Sundhedsviden- skabeligt Fakultet ind imellem skifte lærerbøgernes detaljererde billeder ud med rigtige organer. På den måde får de en førsteklasses undervisning, der næppe kan opnås på anden vis.

Af KASPER FRICHE
Foto: ANDERS TYSTRUP

CAMPUS: På de fleste af bordene ligger forskellige organer, i fagsprog kaldet præparater. De stammer fra mennesker, der har doneret deres jordiske rester til videnskaben.

Udsugningsanlægget sender en konstant brummen gennem det store lokale. Gulvet er belagt med hvide klinker som i en svømmehal. De mange stålborde i lokalet er badet i kraftigt hvidt lys fra en masse loftslamper og et kæmpe vinduesparti.

En dør smækker, og nye stemmer blander sig i den stille summen omkring stålbordene - endnu et par studerende har fundet vej til dissektionssalen på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet.

Genial indlæring

Ved at dissekere kadavere og studere rigtige organer, får de studerende, der bliver undervist i anatomi, en førsteklasses lærdom.

De forskellige dele ligger fremme, så de studerende kan vende, dreje og føle på dem, som de vil. Delene er bearbejdet, så de viser forskellige funktioner i for eksempel en underarm eller et ben.

– Det giver en funktionsforståelse for hvordan kroppens forskellige dele fungerer, forklarer læge og undervisningsassistent Jette Vobbe, og fortsætter:

– Ting du kun har fået vist eller kun har set, husker du ikke så godt.

Kun for inviede

På bordet ligger en tyk bog, hvor kun sidetallene kan læses, resten er fuldstændig uforståeligt, for alle der ikke er indviet i anatomiens fantastiske univers. Al tekst er på latin, pånær enkelte bemærkninger på tysk.

Bogen er et vigtigt redskab, når dissektionssalen er lukket, og man alligevel keder sig lørdag aften...

Som et atlas beskriver alverdens lande og byer, kan man her læse om mennneskekroppen fra A til Z. Billederne er detaljerede og farvestrålende. Men det er ikke nok, hvis man virkelig skal forstå, hvordan kroppen fungerer.

Det mener de studerende

De studerende er ikke i tvivl om, hvor gavnligt arbejdet er.

– Det er klart en fordel at kunne se tingene tredimentionelt, forklarer Lise Zacho, der læser biomekanik på tredje semester.

– Det er en lidt speciel oplevelse at arbejde med et helt menneske, forklarer hun.

– Men det var kun de første par gange, at jeg følte sådan. Den første gang vi skulle dessikere, havde jeg ikke spist morgenmad inden. Der fik jeg det skidt.

Man vænner sig til det

At opleve en dissektion kan være en anderledes oplevelse.

–Man ved, at det sker. Man bliver lidt utilpas, og man skal jo lære det, siger David Svedberg, der læser biokemi.

Han er enig med Lise i, at det var underligt den første gang, men er fuldstændig overbevist om at undervisningsformen er uundværlig.

Giver en tydelig forståelse

De studerende ser tingene i den rette sammenhæng. Det fører sommetider til åbenlyse svar.

–Vi havde en gang en storryger der var død af kræft. Lungerne var kulsorte, forklarer Lise.

Jo..Medicin og biomekanik er mere end latin og lange læseaftener!

Læs mere om organdonation på: www.danmark.dk, vælg: "Emner" og derefter emnet "Dødsfald".