Ph.d.stud. John Teilmann Larsen har travlt med at finde ud af, hvordan nogle lægemidler virker sammen med andre. Han bruger også studerende som forsøgspersoner.

PATIENT-FORSØG: Kunne du tænke dig at spise en masse medicin eller måske få afprøvet hvor din smertetærskel går? Måske 4000 kroner ville hjælpe.

Af DORTE LIND
Foto: DORTE LIND

OUH: Rækken af blå døre på Odense universitetshospitals patienthotel ligner til forveksling hinanden. De hvide numre er den eneste forskel. Bag dør nummer 414 ligger en ung mand. Han er med i et medicinsk forsøg. Hver anden time tappes blod fra hans årer via et gennemsigtigt sugerør, som er tapet fast til hans venstre arm. Han ser lidt bleg ud.

– Det er abstinenser, fortæller den unge mand med navnet Christian Andreasen.

– Man må ikke drikke hverken te eller kaffe så længe forsøget står på.

Helbredet på spil for ussel mammon

4000 kroner er hvad han får for sin ulejlighed. Forsøget er del af læge John Teilmann Larsens ph.d. afhandling om lægemidler. Han skal finde ud af, hvordan de reagerer sammen med andre lægemidler og under bestemt påvirkning. Forsøget løber over to uger og i den periode skal forsøgspersonerne indtage en kombination af lægemidler.

– Pengene skal ikke ses som kompensation for nogen stor risiko. Det er nærmere en aflønning udregnet efter en timeløn på cirka 110 kroner, fortæller John Teilmann Larsen.

I Danmark laves kun forsøg på forsøgspersoner med medicin, som er kendt og testet i forvejen.

– Der er større risiko ved at gå ind i en helsebutik og købe noget, hvor deklarationen står på kinesisk, påstår John Teilmann Larsen.

Tilskud til SU’en

Forsøgspersonerne rekrutteres primært fra universitetet. Men tanken om, at lade studerende supplerer deres lave indkomst ved at deltage i medicinske forsøg, afføder en del fordomme.

– Mine forældre har prøvet at købe mig ud af forsøgene, fortæller Mikkel Rose.

Han har deltaget i flere medicinske forsøg.

– Jeg har ikke tid til et fast arbejde, så det passer mig meget godt at tjene et par tusind i løbet 14 dage, fortæller han

Pengene er en vigtig del af årsagen til de studerende melder sig. Men da mange af forsøgspersonerne er medicin- og idrætsstuderende, har de også en faglig interesse i forsøgene.

Forsøgspersoner med personlighed

De idrætsstuderende er de mest karakteristiske forsøgspersoner. Hvem, der kan tisse mest og hvor hurtigt man kan afgive blod er et udslag af deres udprægede konkurrencemetalitet.

Johnny Johansen er idrætsstuderende og har deltaget i et forsøg om smerte. Her skulle man holde hånden nede i noget isvand.

– Jeg havde hørt at en kammerat havde haft hånden nede i vandet tiden ud, altså to minutter og så kunne jeg jo ikke gå under den tid.

Men der har også været forsøg, som Johnny sagde nej til.

– Jeg ville få 800 kroner hvis jeg drak noget radioaktivt og derefter lod mig scanne, men det lød ikke som noget jeg kunne tænke mig at få i kroppen forklare han.

Johnny nævner også pengene som en vigtig motivationsfaktor. Men der er jo også den mere reelle side af sagen.

– Jeg har det godt med at forsøgene gør gavn - at det jeg gør kan gavne nogen, afslutter han.