REPORTAGE: Det er muligt at indrette sin studenterhybel for 100 kroner, hvis man er hurtig nok til at byde ved Moltke-Leths auktioner i Kochsgade.

Af DORTE LIND

CENTRUM: – Haalvtrredserbudt. Første, anden... - Klonk.

Auktionarius Lis Molkte-Leth lader hammeren falde for første gang denne onsdag formiddag. Under lysstofrørerne i det forhenværende autoværksted har folk samlet sig omkring et stort bord i midten af lokalet.

Det bugner med lamper, glas, ure og meget mere. Det hele er nummereret med hvide prismærker. For enden troner Lis flankeret af sin bogholder og kasserer Hannah.

Mindste bud er 25 kroner, står der skrevet med store røde bogstaver på et skilt bag dem.

Proppet med alverdens ting og sager

Der er fyldt med gamle fjernsyn, reoler og og sofaer fra 70’erne. Billeder af mere eller mindre kendte kunstnere er kilet ind ved siden af hinanden, så man kun lige kan ane den hvidkalkede væg. Klokken er præcis ni.

Inden klokken tolv vil Lis have ladet hammeren falde næsten 300 gange. Og det gentager sig hver onsdag formiddag, når der er auktion hos Molkte-Leth.

På fornavn med de fleste

– Nummer 35 er en kasse, lyder Lis’ stemme myndigt over mikrofonen.

I kasserne er de mindre ting samlet, så de kan købes under et nummer.

– Jeg tror, vi skal dykke, Orla.

En ældre mand i falmet blå Kansas kittel bøjer sig under bordet og hiver en kasse med gamle bøger frem. Orla finder under auktionen de enkelte numre frem, så folk kan se dem.

– Hvem var det, der var så fræk at byde en 10’er, udbryder Lis.

Intet undslipper hendes trænede øre og skarpe blik. En mand med en mulepose fra OBS! rækker hånden op og smiler bredt.

– Jamen, så skal det også være kontant, Gunnar, formaner Lis fra enden af lokalet.

Lis er på fornavn med mange af kunderne og de fleste kender også hinanden.

– For mange af dem, der kommer her, er det jo en livsstil, fortæller Lis Moltke-Leth. – Nogle gange kan det føles som en hel varmestue. Og så er der jo også dem, der kommer, for så har de noget at køre efter onsdag formiddag.

De sidste af slagsen

Orla holder et par ski op, men der er ikke nogen bud.

– Det bliver jo sæson, prøver Lis, men ingen bider på.

– Nummer 251 er en gammel vandpumpe til haven - er det ikke noget for dig Christian, spøger Lis, men Christian er ikke interesseret.

– Og plasticsstole til haven til sommer. Det bliver jo sæson, prøver Lis igen.

Klokken nærmer sig 11.15. En sofa i lys læder bliver solgt for en 50’er. Næste nummer er et klaver, der kommer op i 2700 kroner. Hannah har travlt med at afregne, og dankortmaskinen knurre intenst.

– Vi er de sidste af vores slags, fortæller Hannah. Når Lis og jeg trækker os tilbage, er der ikke flere af den her slags auktioner tilbage.

Hun fortæller, at andre auktionshuse kører på en helt anden måde.

– Vores jargon er jo helt speciel - de andre er så kedelige.