Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) og prorektor Flemming Just var blandt paneldeltagerne ved fredagens diskussion om frafald på universiteter.

STUDIEMILJØ: Mindre kedelig undervisning kan måske reducerer det store frafald på videregående uddannelser. Paneldiskussionen fredag eftermiddag med undervisnings- ministeren forsvandt i hyggesnak. Der blev dog lejlighed til at afsløre, at der faktisk findes regler for arbejdsmiljø på uddannelses- institutionerne.

Af DORTE LIND
Foto: DORTE LIND

CAMPUS: Frafald var næppe rette betegnelse at hæfte på det lave antal af fremmødte i Syddansk Universitet i Odenses teatersal sidste fredag. Men det ændrede ikke på det faktum, at der kun var halvt fyldt på rækkerne af blå stole til Studenterrådets paneldiskussion om frafald med undervisningsminister Margrethe Vestager (R) som special guest star.

Og det skulle vise sig, at tilhørerne måtte kigge langt efter en egentlig diskussion. Måske hang det sammen med, at der kun sad en enlig studenterrepræsentant i panelet blandt repræsentanter fra ledelsen.

Mere engagement

Gennemsnitlig kan universiteterne melde om et frafald på omkring 50 procent, men løsningen til problemet støder på grund i de manglende undersøgelser om årsagerne.

Muligheden for at gøre undervisningen til syndebuk viste sig at vinde genklang hos flere af deltagerne i panelet. Endeløse rækker af forelæsninger i auditorier og anonym holdundervisning kan være årsag til en fremmedgørelse, der i sidste ende resulterer i frafald.

– Jeg tror, vi skal tænke mere i projektorienteret undervisning. Gennem praksis skal de studerende lære teorien at kende, sagde prorektor Flemming Just.

Samtidig tog han hul på et tabubelagt emne. En ny undervisningsform stiller nye krav til lærerrollen.

Fra undervisningsministeren var der nu også en slet skjult opsang til studerende, ledere og undervisere om at engagere sig lidt mere.

– Studiet skal have en anatomi, så det ikke handler om en stor masse, men også om den enkelte. Men opfattelsen skal ikke være, at man er bruger eller forbruger af universitetet, men at man er del af det - en del af skabelsen, opfordrede hun.

Genfortolkning af filosofikum var et af ministerens konkrete forslag til at nedbringe frafaldsprocenten. Et forslag, som der allerede nu arbejdes med, og Vestager efterlyste i den forbindelse pilotprojekter, som kan sættes i gang til efteråret.

Arbejdsmiljøets skjulte regler

Blandt tilhørerne stillede Kristian Sundbo spørgsmål om lovgivning for de studerendes arbejdsmiljø. Undervisningsministeren afviste, at studerende kan komme ind under arbejdsmiljølovgivningen med den begrundelse, at studerende ikke kan sammenlignes med arbejdere ved samlebånd.

Men det viser sig, at der rent faktisk er regler for de studerendes arbejdsmiljø. Godt begravet i fagsprog er de nærmest blevet en velbevaret statshemmelighed.

– Jeg foreslår et nationalt center for studiemiljø, så de studerende kan få lettere adgang til regelsættet, sagde undervisningsministeren.

Hun forestiller sig ikke et fysisk center, men foreslog en internetside om studiemiljø.

Klientgørelse

Et af de sidste indlæg fra tilhørerne kom fra journaliststuderende Jakob Moll, som prøvede at argumentere sig frem til en tiltagende klientgørelse af de studerende.

Med undervisningsministerens øjne hang problematikken om klientgørelsen sammen med arbejdsmiljøet.

– Hvad angår den fysiske del af arbejdsmiljøet, tror jeg, man kan løse begge problemer ved, at vedligeholdelsen hviler på de studerende. Men hvis eleverne ikke vil være med i sikkerhedsråd med videre, så har man faktisk ladet sig reducere til klienter, og det er den værst tænkelige situation, svarede Margrethe Vestager.