![]() ![]() ![]() ![]() |
SU'en halveres
STUDIEØKONOMI: Statens Uddannelsesstøtte skal skæres med 45-50 procent. Alt peger på, at landets studerende kommer til at betale regningen for en gennemgående sanering af alle videregående uddannelses-institutioner.
Af JAKOB MOLL
CENTRUM: På et et hemmeligt møde mellem Folketingets Undervisningsordførere lørdag blev det besluttet, at SU'en som vi kender den står for fald. En regnefejl i Undervisningsministeriet har betydet, at der mangler 300 millioner i regeringens undervisningsbudget. Det er selvfølgelig beklageligt. Men vi har alligevel længe planlagt at skære uddannelsesstøtten ned, mod at give studerende nogle lempeligere ordninger i andre økonomiske sammenhænge, forklarer Undervisningsminister Magrethe Vestager. I den nye SU-ordning, der ventes at træde i kraft efter sommerferien, vil støtten blive reduceret fra de nuværende 3.907,- til mellem 2.000 og 2.200. Til gengæld vil tilskuddet til udgifter som transport, tandlæge og kulturelle arrangementer blive flerdoblet.
Norsk model
Inspirationen til forslaget har regeringen hentet i Norge, hvor man aldrig har brugt uddannelsesstøtte. Idéen er, at studerende får økonomisk hjælp af forældrene, der til gengæld kan trække hjælpen fra i skat. I Norge har studerende også mulighed for optage praktisk talt rentefrie lån hos myndighederne. I Odense demonstrerede 200 vrede unge lørdag aften på Flakhaven i Odense C. Gruppen havde fået oplysninger om Uddannelsesudvalgets planer fra en politisk ungdomsorganisation i København. Carsten Jensen, 23-årig medicinstuderende og aktivt medlem af Enhedslisten, var blandt de demonstrerende: Det er fuldstændig sindsygt! Det er at bombe os tilbage i forhistorien, at vi skal til at være afhængige af vores forældre. 2.000 kroner om måneden? Så skal man leve i en papkasse og af havregrød!
Pjat og pjank
Uddannelsesministeren udtaler, at SU'en alligevel hovedsageligt bliver brugt på øl, fisse og dårlig rockmusik.
Jeg tror godt, at landets studerende ved, at de har alt for mange penge i dag. Vi regner også med at dele kartofler, groft toiletpapir og tandpasta ud på de videregående uddannelser. Jeg tror sagtens de unge kan overleve. Forslaget skal til afstemning i Folketinget i starten af næste uge, hvor det forventes at blive vedtaget med stort flertal.
Hvad synes du om denne artikel?
|
03/04/00 © Ugejournalen |
![]() ![]() |