|
Unge fravælger forsikringer
FORBRUG: Der er livsnødvendigt at være forsikret. Men mange studerende tager risikoen og vælger forsikringer fra, fordi de er for dyre.
ODENSE: Vi frygter det, men alligevel sker det for os alle. Vi får stjålet cyklen, kommer til at smadre en kammerats brille i en fodboldkamp eller i værste fald ved et uheld gør en anden invalid i for eksempel ved en bilulykke. Så er det rart, at forsikringen dækker. Men mange studerende vælger den enorme risiko helt ikke at have en eneste forsikring, fordi de rykker for meget i SU-budgettet. Vi har erfaret, at alt for mange står uden forsikring, når først skaden er sket, fortæller konsulent i Forsikringoplysningen, Anne Dissing. Skræmmende eksempler Hun kan komme med flere eksempler på unge, der i dag står begravet i gæld, fordi de eksempelvis har gjort en anden person invalid ved en bilulykke. Hér ville en ansvarsforsikring have gået ind og dække det personlige tab, som man har forvoldt på en anden. I værste fald kan man jo få et erstatningskrav på flere hundredetusinde kroner, siger Anne Dissing. Forsikringsoplysningen anbefaler, at man som almindelig rask dansker bør være garderet med mindst indbo-, ansvars- og ulykkesforsikring. Billig forsikring findes Selv om det lyder til at flå flere hundrede kroner ud af husholdningspungen, kan en sådan basispakke faktisk findes til en rimelig klat penge. Også for en ung studrende, der kun har en SU-indtægt at leve for. En undersøgelse som Ugejournalen har foretaget hos 14 af landets forsikringsselskaber viser, at man kan presse en samlet pris helt ned på godt 1.000 kroner for de tre forsikringer. Nogle af de store selskaber hiver dog prisen helt op på næsten 3.000 kroner for samme pakke, så det kan sagtens betale sig at se sig for.
Hvad synes du om denne artikel?
|
20/03/00 © Ugejournalen |
|