Der var engang et museum...

KULTUR: Odenses studerende er ikke meget for at bade i japanske og tyske turisters blitzlys. De vil hellere på café end at se på moderne kunst eller høre barndommens eventyr genfortalt i mesterens barndomshjem.

Af KASPER FRICHE
Fotos: KASPER FRICHE

Christian Lefevre (21 år), studerer økonomi på fjerde semester.
– H.C. Andersens Hus...? Det er bare museet, der er der ik'? Jeg har boet her hele mit liv, så det er lidt derfor, så kommer man der jo ikke. Brandts Klædefabrik har jeg kigget lidt på. Men det er meget længe siden - altså nogen af de udstillinger de har. Det er måske otte år siden. De to steder betyder ikke det helt store for mig.
Christian Lefevre
Christian Lefevre

Mia Holstebro
Mia Holstebro
Mia Holstebro (24 år), er netop startet på sygeplejeruddannelsen.
– Jeg har været der, men det er mange år siden - det var med folkeskolen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har været der siden. Det har jeg bare ikke haft lyst til. Jeg bruger faktisk ikke nogen af de kulturelle tilbud.

Birgitte Astrup (27 år), medicinstuderende på 12. semester
– H.C. Andersens hus har jeg aldrig besøgt, men på Brandts Klædefabrik kommer jeg tit - især på fotoudstillinger. De skifter tit og ofte nogle gode udstillinger, synes jeg. Men jeg er aldrig nået til H. C. Andersens hus, og jeg har endda fødselsdag på H. C. Andersens fødselsdag, så jeg burde have været der. Det er sådan lidt "turistagtigt", man har sådan en idé om, at der fyldt med japanere og tyskere. Det er ikke rigtigt for odenseanere. Men man burde nok besøge det, bare for at kunne sige at man har været der.
Birgitte Astrup
Birgitte Astrup

Pernille Buchvardt
Pernille Buchvardt
Pernille Buchvardt (23 år) startede på laborantskolen i januar 2000
– Det gør jeg ikke ret meget. Jeg bruger kunstboghandlen på Brandts Klædefabrik lidt, men det er ikke så tit jeg er der - måske tre gange om året. Men så er det udstillingerne der trækker. Jeg har været der et par gange. Det er jo også den samme udstilling, de har - er det ikke?

Henrik Staal (26 år), lærerstuderende.
– Jeg har været i H. C. Andersens hus én gang, og det var fordi, jeg var faret vild herovre, da jeg lige var flyttet hertil. Brandts har jeg aldrig besøgt. Moderne kunst... det siger mig minus! Det eneste jeg har set til det, det er de klip, de bruger i yhederne/vejret på TV2 - det er alt, hvad jeg kender til det.
– I H. C. Andersens hus, er der for lidt at kigge på. Det er da meget fedt, at han har skrevet nogle digte og eventyr, men det bliver for kedeligt at kigge på i længden.
Henrik Staal
Henrik Staal


LÆS OGSÅ:


28/02/00 © Ugejournalen