ÅR 2000: Vennerne var lagt på hylden til fordel for familien, da årtusindets sidste timer skulle fejres, og det nye år skydes ind.

Af KASPER FRICHE

FREDERICIA: Iført laboratoriekittel og brilleglas så tykke som bunden på en colaflaske, dynamit og grønt strithår ankom min bror til festen. I den ene hånd havde han en stor rund bombe, som kunne være taget direkte ud af en Lucky Luke film. I den anden hånd svævede kæresten Mie, i et meget hvidt og meget ømt englekostume med fjedrede vinger og guldhår.

– Er det her der fest, spurgte brormand og gik målrettet på jagt efter "Hyacinth - The lady of the house" - så hun kunne chokeres mest muligt af hendes grøn-hårede søn.

Det var lykkedes, at samle det meste af familien til dette årtusindes absolut sidste festbrag. Fætre, onkler, bedsteforældre i et stort virvar hos forældrene i Fredericia.

"Milismølf" og Cyberfreak

Kort efter fulgte den sidste bror. Han var udrustet med kabler, kobbertråd og disketter, så Star Wars' gyldne androide - C 3PO ville føle sig underlegen. Jeg selv kom i uniform med meget blåt og meget strittende hår.

Maden var forrygende, og hyggen bredte sig i det lille hjem. Der blev snakket, smasket og skålet til den store guldmedalje og stemningen steg i takt med en jævn strøm af god vin fandt vej til familiens ganer.

Familiær forståelse

– Så ska' du være så'n en, der står udenfor uden hjelm på i en orkan og siger, at de andre skal gå indenfor, kom det smågrinende fra fætter Mikkel på ni år, da det gik op for ham, at hans mellemste fætter har planer om en fremtid som journalist.

Et af aftenens store samtalemner, var visse ældre menneskers kleptomaniske tendenser, hvilket betød, at min farmor på 79 år det meste af aftenen måtte forsvare sig mod hårdnakkede påstande om, at hun havde hugget en frossen kylling i Bilka, som hun nu skjulte under nytårshatten.

Gran Canaria er altid bagud

– Kalle.... Det varer en time endnu før den er tolv hernede...., lød det medfølende fra min gode ven Peter Mombassa Møballe, der for anden gang holder nytår i arbejdstøjet blandt skandinaviske turister på Grand Canaria.

Jeg ville ønske godt nytår, men ringede i min letslørede nytårsstemning én time for tidligt. Nedtur for mig.

Lillebælt i farver

Det var et inferno af lys, krudtrøg og fantastiske raketter der indhyllede byen da klokken slog tolv. Hele området omkring Lillebælt var skueplads for et utrolig flot fyrværkeri.

Der har næppe været så meget krudt i luften siden byen i 1849 var under belejring, og der blev kæmpet for livet på byens volde. Nytårsaften var det kun heksehylene, der skreg, så man fik ondt ørene.

For to af familiens mest krudtgale sjæle lykkedes det at fyre 2000 heksehyl af på en gang.

– Det gik kanon, konstaterede lillebror Frederik, der senere på aftenen gik under betegnelsen "BAMBI".

Dødsdans

Efter klokken tolv blev vinen erstattet af kaffe, cognac og Blues Brothers. Dem der endnu ikke var faldet i kaffen kæmpede videre med balanceevnen, stuegulvet og en danseglad tante.

Jeg selv overlevede op til flere omgange med min brors kæreste, der dansede som en nedbrydningskugle i en nedrivningsmoden boligblok.

Den blev over seks før de sidste gik i seng og bestemt ikke en stille aften.