SOLOINTERVIEW: I netværksreglement for brugere af Rasmus Rask kollegiets interne netværk står i paragraf 2 stk. 3, at der skal være plads til at dumme sig. Regler, der åbentlyst er overtrådt ved et uheld, vil ikke blive sanktioneret i samme grad, som hvis det skønnes at det er bevidst. Oftest vil man blot blive bedt om at få det rettet. Men for en 28-årig beboer var der ikke spor plads til at dumme sig den 2. maj 1999.

Af ANDERS TYSTRUP

ODENSE NV: Hvad skete der om aftenen den 2. maj 1999?

Jeg blev ringet op at netværksgruppen, som sagde, at de havde fundet et børnepornografisk billede på min kollegiecomputer. Så fik jeg besked på at fjerne alle billederne, og jeg fik filnavnet på det ulovlige billede. Derefter kobler jeg computeren fra netværket og starter med at søge efter det ulovlige billede, som netværksgruppen påstod, jeg havde. Men jeg kan ikke finde billedet.

Hvad sker der så?

Næste dag kontakter afdelingsbestyrelsen mig. De har smidt mig af nettet og har samtidig meldt mig til politiet. Jeg får blandt andet et brev, hvor der står følgende:

Strafansvar for sharet software på den enkelte brugers maskine, hviler på brugeren. Forekomster af børneporno vil dog medføre udelukkelse fra netværket og politianmeldelse.

Hvad tænkte du, da du fik den oplysning?

Jeg tænkte, at det måtte være en fejl. Det kunne ikke passe. Der står desuden også i netværksreglement for brugere af Rasmus Rask kollegiets interne netværk, at det er tilladt at begå dumheder ved et uheld, uden det får konsekvenser.

Det var det bare ikke for mig.

Hvorfor tror du, at der blev slået hårdt ned på dig?

Jeg fik at vide af afdelingsbestyrelsen, at de ikke kiggede på det kvantitative i sagen. Derimod var det udelukkende det principielle, de beskæftigede sig med.

Du var så blevet meldt til politiet. Hvad betød det for dig?

Det betød det, at jeg først og fremmest skulle møde på Odense Politigård den 25. maj, små tre uger efter jeg var blevet anmeldt. Jeg fortalte min version af historien til politiet, og anklageren besluttede sig derefter for at der var belæg for en sag i retten. Så jeg fik af vide, at jeg skulle i retten.

Hvordan havde du det med det?

Det var selvfølgelig meget ubehageligt. Jeg tænkte hele tiden på det. Det var den værste tid i mit liv. Og det blev heller ikke bedre, at sagen lå i mange måneder hos politiet, uden at der skete noget. Det var sommerferie, og så vidt jeg ved, var anklageren på sommerferie. Derfor den meget lange og nærmest ulidelige ventetid.

Hvornår sker der så noget nyt i sagen?

Den første september får jeg et brev fra politimesteren i Odense, underskrevet af overassistent Susanne Andersen, om at jeg skal møde i retten torsdag den 28. oktober klokken 10.15.

Jeg vil selvfølgelig ikke bare tage imod en eventuelt straf, da jeg stadig fastholder min uskyld. Så jeg beder retten om at få beskikket en advokat. Men da det åbenbart ikke er normal procedure i så små bødesager, som retten udtrykte det, kunne jeg i første omgang ikke få beskikket en advokat. Så jeg skulle selv betale, hvis jeg ville have en advokat. Også selvom jeg ville vinde sagen. Det kunne jeg ikke forstå, og efter lidt snakken frem og tilbage fik jeg alligevel på grund af sagens specielle karakter beskikket en advokat.

Hvad sker der så i retten?

Der bliver ført vidneforklaringer, hvor Jacob Poehlsgaard fra netværksgruppen på kollegiet siger, at han har fundet billedet. Desuden deltager formanden for afdelingsbestyrelsen på Rasmus Rask Kollegiet, Anders Nedergaard, også som vidne. Jeg har selv to venner med, som var hjemme hos mig den aften, netværksgruppen siger, de har fundet det ulovlige billede på. Og de kan selvfølgelig bare bekræfte min uskyld i sagen.

Hvad siger anklageren?

Hun ser gerne, at jeg får en bødestraf på 2000 kroner. Og hvis det bare havde været en bøde, så havde sagen nok ikke været så slem igen for mig. Men udover bøden kommer der jo også til at stå på min straffeattest, at jeg er blevet dømt for ulovlig besiddelse af børnepornografiske billeder. Og hvilken arbejdsgiver ser med positive øjne på en sådan meddelelse ved en ansættelsessamtale?

Hvornår kommer så afgørelsen?

Torsdag i sidste uge ringer jeg til min advokat, som er blevet kontaktet af dommerens sekretær. Og så får jeg altså meldingen om, at jeg er blevet frikendt.

Hvordan har du det så nu?

Det er stadig meget belastende. Selvom man er blevet frikendt, er det ikke sjovt at blive trukket gennem sådan en sag. For til trods for at jeg prøver at holde det hemmeligt for de fleste, heriblandt også familien, så vil der altid være rygter, der florerer på kollegiet. Og det er ikke rart, når jeg nu er uskyldig.

Hvor mange af dine bekendte ved noget om sagen?

Så få som mulig. Som sagt ved min familie ikke noget. Min kæreste gennem 1½ år ved det selvfølgelig godt, og så er der nogle få fra mit studie, der ved det. Ellers har jeg forsøgt at hemmeligholde det.

Hvad har du lært af denne sag?

Jeg har lært, at jeg skulle have ladet være med at hente pornografiske billeder fra nettet, for derefter så at lægge dem ud, så andre kan se dem. Det gør jeg aldrig igen.

Hvad er det næste, der så skal ske nu?

Jeg håber, at jeg kommer på nettet igen fra kollegiet af. Jeg vil i hvert fald kontakte afdelingsbestyrelsen og netværksgruppen, og anmode om at få genetableret min internetadgang. Og de er nødt til at tage rettens beslutning til efterretning. For ligegyldig hvad netværksgruppen og afdelingsbestyrelsen mener, så har jeg hele tiden været uskyldig, hvilket retten jo også gav mig medhold i i sidste uge.

Tak skal du have og held og lykke!

Tak!