Bag festivalen

Mange frivillige hjalp mod øl og mad med at festivalen kørte
Mange frivillige hjalp til ved festivalen. Også det sure oprydningsarbejde blev klaret i en håndvending.

BAGMÆND: I den forgangne weekend løb Kollegiefestivalen af stablen, efter en pause på fire år. Ugejournalen gik bag kulisserne for at se på den frivillige arbejdskraft.

Af TOMMY ANDRESEN
Foto: ANDERS TYSTRUP

HCØ: Østkysthustlers, Chillumklud Group og Saybia var blandt hovednavnene på Kollegiefestival 99. Men ved siden af musikken, var der et helt andet, og oftest overset, hovednavn: De frivillige.

Pilsner, pøller og popcorn

Strudenterhuset besatte tre stande, hvor de forsøgte at videreføre succesen fra Midtfynsfestivalen.

Kun en stand på hele festivalområdet solgte pølser og sandwiches. Og der var gang i den næsten hele tiden. Alligevel syntes Kim, der havde flere vagter, ikke at det var særligt hårdt:

– Det er jo rare mennesker, der kommer her. Vel er der travlt, men vi klarer det sagtens.

Ved Studenterhusets ølstand var der ikke helt så lange køer, men de måtte også dele salget med tre andre stande. Alligevel var der ingen sure miner.

– Så får vi bare mere tid til at nyde musikken og stemningen, og desuden skiftes vi til at se et kvarters fodbold. Bedre kan det vel ikke blive, spurgte Max.

Kilroy Travels hører måske ikke lige ind under den frivillige kategori, men alligevel leverede folkene bag en kæmpe indsats for stemningen.

Falske drinks, London og fodbold

Gratis shots!, stod der på en stor gul beholder, venligst udlånt af en fastfood-kæde. Ugejournalens udsendte blev magisk tiltrukket af dette fængende skilt, men ak. De shots, som Kilroy som rundhåndet delte ud af, var enten fortyndet eller indeholdt slet ingen alkohol.

Se, det er hvad vi normalt kalder narref...! Det går virkelig ikke. Men der er uden tvivl mange, der i den varme indian summer har været glade for et glas juice. Men det er ikke et godt signal at sende som seriøst foretagende, at man ikke holder hvad man lover.

Til gengæld kunne Kilroy byde på muligheden for en gratis rejse til London, hvilket lokkede ganske mange forbi standen. Og da de så lørdag aften viste fodboldkampen mellem Danmark og Schweiz, var succesen sikret. Fuldt hus, men hvorvidt det gav kroner i kassen skal være usagt.

Alle de andre

Ovenfor er nævnt mange frivillige som lønnede medarbejdere, men pladsen her er alt for trang til at nævne alle.

Der var scenefolk, musikfolk og andet godtfolk, der lagde en kæmpe arbejdsindsats for dagen. Alle festivalgængere bør sende dem en tanke. Det er dem, der gør det muligt, at der også næste år måske kommer en kollegiefestival. En festival, vi alle bør glæde os til.


06/09/99 © Ugejournalen