Solen som gik i sort

Øjeblikket hvor solen gik i sort
Sådan kunne odenseanerne opleve onsdagens solformørkelse, efter skyerne heldigvis trak sig til side og åbnede himlen.

NATURFÆNOMEN: Folk står med blikket fastlåst på den grå himmel. Og pludselig sker det. Skyerne trækker fra hinanden og en mørk sol dukker frem på den blå himmel. Solformørkelsen er over os.

Af ANDERS TYSTRUP
Foto: FRITZ ULRICH

ODENSE:
– Der er den! Solen... Nej vent! Den er jo næsten hel sort.

En yngre mørkhåret kvinde med en snert af tysk accent i stemmen peger ihærdigt op mellem skyerne.

Det er gråvejr og udsigten til en blå himmel er sandt at sige ret sort. Men pludselig trækker skyerne sig væk og himlen åbner sig.

Sådan oplevede mange odenseanere sidste uges solformørkelse, da folk lod arbejde være arbejde og en hel by næsten gik i stå i de tre minutter formørkelsen var på sit højeste.

Alt gik i stå

På SDU, Odense Universitet, stod det meste af forskningen og undervisningen også helt stille i flere minutter. Og adskillige folk valfartede til U55, hvor en storskærm med DR1 på viste solformørkelsen direkte.

Andre valgte at trodse det mørklagte store auditorium og piblede ud på de grønne græsarealer og i indergårde for at få et glimt af den ægte vare.

Meget længe så det ud til, at skyerne havde rottet sig sammen mod odenseanerne, men pludselig som et lyn fra en klar himmel brød solen igennem. Deres Udsendte kunne stå fascineret og se på formørkelsen gennem et optisk specialglas, som en venlig person fra Fysisk Institut havde stillet til Ugejournalens rådighed.

Waaauuw!

Og hvilket syn. Månen dækkede næsten hele solen, og begejstringen fra de omkringstående folk var ikke til at tage fejl af.

– Waaauuw, lød det fra en lille dreng, hvis mor holdt et mørkt glas for hans øjne.

Joo, det var bestemt en stor oplevelse. Nu kan vi trygt læne os tilbage de næste cirka 150 år, mens vi venter på næste totale solformørkelse i Danmark, og samtidig kaste benene op på bordet. I hvert fald inden de igen bliver kastet på nakken for at nå at få fat i et par special solbriller. Jeg skal i hvert fald være med på første parkét i det 22. århundrede...


16/08/99 © Ugejournalen