ANMELDELSE: John Iversen har begået en bog. På den ene side en vigtig og på den anden side en ret ligegyldig bog.

Af THYRA MARIE BONDE

Lidt historisk gennemgang, en del provokationer og så en ordentlig omgang forhåbninger for fremtiden set i "Iversensk" lys, det er bestanddelen af dette lille værk.

Man møder endvidere en del politisk korrekte opfordringer, som alle er enige i, har på deres valgprogram og som ingen gør noget ved. Det er selvfølgelig mindre korruption og forargelse over den svindel-inficerede kommission.

Motiverne for denne bog må være flersidede. At den "tilfældigvis" udkommer lige inden parlamentsvalget er vel ikke uvæsentligt. Men det man her bør hæfte sig ved, er Iversens kritik af den manglende danske debat.

At den smule som findes enten er helt urealistisk eller kun udtrykkes fra modstandernes side og efterlader tilhængersiden med håret i en postkasse af mindre heldige fortolkninger af sandheden, som senere kan citeres i flæng.

Intetsigende Iversen

Desværre formulerer Iversen sig så udiplomatisk, at han let affærdiges af en debat om, hvorvidt Marianne Jelved lyver eller ej. Dette bevirker, at diskussionen om EU's udvikling igen glemmes, og Iversen således på bizar vis får ret i sin tese om danskernes frygt og evige afværgedagsordner for debatten.