|
Mystik om afstemning
Ugejournalen har gennem den seneste tid gennemført en række interaktive afstemninger. Men besynderlige resultater bekymrer eksperter på området. En bølge af stemmeafgivelser af hidtil uset karakter ryster den ellers hærdede skare af analytikere.
Skaren af valgforskere og politiske analytikere står måbende overfor de seneste resultater på Ugejournalens afstemningsside. Der er gennemført flere afstemninger, men den politisk-mind´ede, hvor læserne spørges om, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen, tiltrækker sig særlig opmærksomhed. De besynderlige resultater af de foreløbigt 51 afgivne stemmer, som er tikket ind, giver anledning til undren. Resultaterne Afstemningen viser i skrivende stund en overvægt i tilslutningen til den borgerlige side på 57%, heraf 31% til Venstre. Det store regeringsbærende parti Socialdemokratiet har derimod kun 6% Det interessante ligger dog særligt i hvorledes de forskellige stemmer er kommet ind. Det lille fløjparti Enhedslisten lå i en lang periode som en klar to’er efter Venstre i meningsmålingen med 3 stemmer i alt. Pludselig skete der dog noget. Tilfældigt overvågede Webmasteren siden netop som hele syv stemmer kom ind på Ugejournalens afstemningsfelt for Enhedslisten samme dag og på kun få timer. Dette er dog ikke eneste gang noget sådant er set. Så sent som 2. Påskedag fik Kristeligt Folkeparti en revival blandt net-avisens læsere. Her blev partiet velsignet med en fremgang på 400% og nåede således på kun få timer op på 10% af det samlede stemmeantal. Foruroligelse Valgforskere udtrykker samstemmende utryghed ved de ovenstående resultater. Dette minder til forveksling om forholdene i et gennemsnitligt Vestafrikansk land. Her ser vi ligeledes et skrøbeligt demokrati og en lav moral, når det kommer til stemmeafgivningen og respekten omkring dette, beretter en anonym OSCE-valgobservatør om sin erfaring på dette område. Spørgsmålet er, om man er nødt til at opsætte virtuelle valgobservatører ved net-afstemninger. Det er muligt at sørge for, at der kun kan stemmes fra hver computer en gang. Men er dette ønskværdigt? Mange har sandsynligvis ikke selv internetadgang og må således bruge fælles opkoblinger, hvilket medfører, at stemmemuligheden reduceres og besværliggøres, mener valgobservatøren. Det er muligt, at disse stemmer eller i hvert fald en del af dem er kommet ind på reel vis. Men den statistiske sandsynlighed er meget lille. Ugejournalen henvender sig primært til unge og andelen af unge venstreorienterede kan være ganske stor, viser undersøgelser. Men en så stor andel er mindre sandsynlig. De kristelige kan naturligvis gå fire stemmer frem, men det korte interval, hvori stemmerne ankom, støtter teorien om valgfusk. Løsninger? At hindre folk adgang til afstemningerne er uheldigt, men kan vise sig nødvendigt. Ellers må man opfordre til god net-etik og håbe på, at folk efterleve dette med fare for uregelmæssigheder i det empiriske materiale. |
06/04/99 © Ugejournalen |
|