FESTIVAL: Midtfyns festivalen anno 2000 var en havefest. Godt nok større end man plejer at se dem, men så heller ikke mere. Et par gode koncerter var dog flettet ind i kræmmermarkedet.

Af TOMMY ANDRESEN

RINGE: Det tager ikke meget mere end ti minutter at gå rundt på selve festivalpladsen i Ringe. Nu er størrelse jo ikke det hele, men trods alt noget når vi taler festival. Der er så meget andet på Midtfyn, blandt andet Bungy-jump, og så kan der handles på ægte jydsk kræmmer-manér i handelsgaderne. Et sted denne skribent heldigvis aldrig fik besøgt.

At købe billigt indianerjunk eller grimme t-shirts har aldrig tiltalt mig, og så sgu' da fa'en om det skulle ændre si, bare fordi man er på festival? Næh, det er musikken jeg kommer for, og det var der da også en smule af.

Bamse og kumpaner

På Midtfyn var der alt for langt imellem de musikalske godbidder. Det er ganske fint, at der også hentes store navne, men når fyldet så er Bamses venner på Rockscenen, så går det galt. Nina Færgemann, der leder Midtfynsfestivalen, bør stærk overveje hvilken slags festival det er hun vil have. Skal det være en for bonderøve, eller vil man have en rigtig musikfestival.

Bonderøvene vil have mere røvballemusik og traktortræk, og al respekt for det. Men det kan man altså også få alle mulige andre steder, bare se de fleste provinsdiskoteker. Nej, når man betaler en mindre formue for at gå til festival, må man også forvente noget mere. Helst masser af musik i topklasse. Festivalledelsen kunne måske lære noget at Beachklub-scenen, der er styret af Studenterhus Odense. Her fik masser af nye lovende navne lov til at slå deres folder. Måske ikke den store publikumsmagnet, men hellere give dem chancen end risikere Bamse i den lille, kæntrende båd.

Ikk' så ringe endda

Sort i sort var det jo ikke. De fleste hovednavne gjorde sig godt, især Texas og Tom Jones. Der var ellers mange, der i forvejen havde lovprist Macy Gray, men det formåede hun ikke at gengælde med en god koncert. Det gjorde til gengæld amerikanske Eels. De leverede en i år endnu uovertruffen koncert. De første tyve minutter bestod af instrumentalmusik, hvor bandet spillede på de mest besynderlige instrumenter. Først derefter kom forsanger og idemand, Mr. E, ind på scenen, støttet af en roadie. Han bekendtgjorde, at han følte sig lidt underlig i dag, og satte sig derefter til at udleve denne sindstemning sammen med et godt pakket telt.

Hvor Eels var torsdagens absolutte højdepunkt, kan der ikke herske tvivl om, at Topm Jones var en velvalgt afslutter for Midtfyns festival nummer 25. han formåede at charmere unge som gamle, samtidig med at trusser som sædvanligt fløj om ørerne på ham. Men han er ældet med ynde. Han indlader sig ikke længere på de helt store hoftesving, men lader det mere være i antydninger. ikke at det forhindrede adskillige ungmøer i at afklæde sig deres undertøj, så snart storskærmen var blot i nærheden af dem. Udemærket for os andre, men vel en smule koldt for de arme unge piger?

Den fynske festival rykker nok til Odense næste år, men om det gør den bedre tvivler denne skribent på. Det er pengene, der driver festivalen, og som sådan er Bamses Venner nok bedre end Eels. Og så skide være med det kunstneriske, de fleste kommer der nok alligevel for at springe i elastik og købe indianer-gøgl. Eller hva'?