På en tavle kan de journaliststuderende følge med i, hvilke praktiskpladser der bliver taget, og som de altså ikke kan få. Jo længere tid der går, jo dårligere bliver stemningen.

PRAKTIK: De fleste ved, at man for at blive optaget på en journalistuddannelse skal igennem en eller flere prøver. Få ved, at de håbefulde studerende senere må igennem Panikdagen: Én dag, der afgør, hvem der skal i praktik på TV-Avisen, og hvem der må se drømmen om at blive færdige synke i mediehavet.

Af JAKOB MOLL
Foto: JAKOB MOLL

ÅRHUS: Kloge hoveder har i årevis revet sig i håret for at udtænke et bedre system. Det er aldrig lykkedes. Når landets journaliststuderende skal i praktik, fordeles pladserne i en absurd pærevælling af tilfældigheder, nepotisme og totalt anarki. Det meste af cirkuset er overstået på mindre end syv timer.

"Panikdagen" kalder alle det, og forårsrunden 2000 foregik i Århus i sidste uge. Stemningen var mere dyster end nogensinde før: For første gang var der kun 160 pladser til 200 ansøgere. 40 pladser i underskud, og 40 håbefulde mediefolk på vej i orlov eller det der er værre. Årsagen var simpel:

En bus fra Odense var kørt til det jyske; det første kuld journaliststuderende fra Syddansk Universitet var på vej ud i den virkelige verden, og brancheforbundet havde ikke kunne støve nok kvalificerede pladser op. Therese Philipsen, studerende fra Odense, beskrev stemningen:

– Det er det værste jeg nogensinde har været igennem. Glem alt om eksamen.

JP - Hvis du vil snyde mere

Panikdagens regler er simple. Alle studerende skriver fire ansøgninger (enkelte kan under særlige personlige omstændigheder søge otte steder), som praktiskstederne må åbne om morgenen. Fra klokken ni kaldes ansøgerne til samtale via deres medbragte mobiltelefon - hvis de er heldige: Én P3-stilling havde 17 ansøgere. Jyllandsposten havde 65 ansøgere til 9 stillinger.

Politiken havde flere ansøgere end JP, men det jyske dagblad stod for en anden rekord: Klokken seks vækkede chefredaktøren den første ansøger, som mindre end en time senere skrev under på en 12-måneders kontrakt.

Over to timer inden kampen skulle fløjtes i gang. Spillereglerne ses der stort på. Alle ved, at mange stillinger kun bliver slået op, fordi de skal. Der er selvfølgelig ingen underhåndsaftaler - og ingen Epo i Flandern Rundt.

Odenses debutsejr

Fra morgenstunden kan de studerende på en store tavle se, hvilke pladser der efterhånden bliver snuppet. Ofte står unge med blanke blik og tavse mobiltelefoner, mens en god ven og medstuderende bliver ringet op til en stilling, de begge havde drømt om. Julie Falhoff, studerende på Syddansk Universitet, blev ikke ringet op i løbet af formiddagen. Klokken 11 så det sort ud:

– Jeg er lige ved at dø. Det er lige til at tude over. Hver eneste gang der kommer en hen og siger, at "det nok skal gå", kommer jeg længere ned.

Både Therese og Julie reddede deres uddannelse i sidste øjeblik. Med stil. Julie kom på Aktuelt og Therese på TV2 Nyhederne.

Og da panikken havde lagt sig og tabstallene var gjort op, kom Odenses journaliststuderende vaklende ud af krudttågerne som panikdagens absolutte vindere: 57 ud af 60 studerende har i dag fået en plads. Inklusive fem ud af Danmarks største avis Jyllandspostens ni pladser.