|
Lån uden grænser
STUDIEØKONOMI: Når fingrene når bunden i pungen sidst på måneden lokker banken med kassekredit eller kontokort med lån uden loft. Det virker billigt, men bag den gyldne facade lurer de tårnhøje renter.
Af JAN BJARKE NIELSEN
CENTRUM: Årets hårdeste tid er forbi. Ræset med julegaver og struttende millenium-fester er overstået. Det var en fed tid. Men efterslæbet kan blive livslangt. For de dyre fester har trukket gevaldigt på SU-kontoen - nogen har endda stiftet gæld, for at klare de store gaver og den dyre champagne. 50.000 her og nu Bankerne står ligefrem i kø for at tilbyde fattige studerende en nem og hurtig kassekredit. Det er fristende, for kreditten kan virke som ind direkte indsprøjtning i økonomien. "Lån op til 50.000 som studerende", lyder et af tilbudene. Bag dette lukrative tilbud gemmer sig dog et efterslæb, der kan tage flere år at komme af med. De fleste banker ved godt, at der er langt mellem sedlerne i foret og tager sig derfor også godt betalt i renter, når de vil indfri vores behov for kolde kontanter. Rejser venter De værste eksempler hiver renten helt op på 18-20 procent om året for at låne en sjat penge. Og så skal man altså spytte mange måneder i kassen, for at komme af med lånet. Alligevel er det svært at sige nej til. For knap nok er den ene fest overstået, før den næste tager over. Mange går allerede og glæder sig til sommerens vilde parties på eksempelvis Cypern eller Kos, og da slanterne er sluppet op, skal der ikke meget fantasi til at lokke een hen til skranken. Skidt moral Kigger man bare 20 år tilbage, var det totalt bandlyst at forhøje studiegælden på grund af fester og ferier. Det var i orden, hvis det var ekstra bøger, der skulle købes ind. Årsagen til bankernes enorme lyst til at låne os penge ligger dels i den stigende konkurrence på markedet, men også på grund af de lave renter, der er i disse år. Situationen kan dog blive en helt anden, hvis renterne pludselig stiger. Så bliver det nemlig endnu dyrere og dermed sværere, at komme af med lånet. Og så er det ikke bankerne, der står med håret dybt begravet i røde tal, men de studerende, der måske stadig har 4-5 år tilbage af studietiden.
LÆS OGSÅ:
Hvad synes du om denne artikel?
|
10/04/00 © Ugejournalen |
|