NY FILM: Historien om den krigeriske kvinde fra det femtende århundrede bliver nu genfortalt i Luc Bessons hektiske, MTV-stil.

Af TOMMY ANDRESEN

ODENSE: Den unge Jeanne oplever søsteren bliver slået ihjel og voldtaget i nævnte rækkefølge. Det afføder en række visioner, der til sidst bringer hende frem som frontkæmper for den franske konge. Og får hende brændt på bålet.

Samme historie - ny stil

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt læst eller hørt om Jeanne D'Arc, eller måske ligefrem set en af de andre film, der findes om hende. Luc Besson har sat sig for at lave en mere tidssvarende udgave.

Besson bruger samme teknik som i nogle af sine tidligere film, måske især som i "Det femte element". Klipningen er hektisk, og minder meget om den stil du kan se på MTV. Hele tiden skal der være fart over feltet, selvom Besson i perioder da også magter at sænke tempoet.

Det må være svært ikke at lave en film som Besson har lavet den, eftersom den jo gerne skal møde moderne menneskers krav om underholdning. Men denne anmelder kunne godt have tænkt sig lidt mere dybde i personbeskrivelsen.

Flotte kampscener

Det der virkelig løfter filmen om Jeanne D'Arc er kampscenerne. Til tider er der op til fire hundrede mennesker involveret i de enkelte scener, inklusive instruktøren selv. han klædte sig ud som fransk kriger, tog et minikamera i hænderne og bevægede sig ind mellem de skarpslebne klinger.

Det giver nogle meget realistiske billeder, og en ekstremt nærværende følelse af at være tilstede. Desværre formår Besson ikke at trække denne stemning med over i resten af filmen. Især kammer han helt over, godt to timer inde i filmen, hvor Dustin Hoffman gør sin entre. Han spiller djævlen (?), i et forsøg på at vise Jeannes sindstilstand.

I det hele taget virker filmen lidt for meget et forsøg på at vise Braveheart på ecstasy i Frankrig, klippet i MTV-stil. Det bliver lidt for popsmart, især når man tænker på de klassikere der tidligere er lavet om Jeanne D'Arc. Ser man Th. Dreyers udgave for man et langt mere helstøbt billede af personen, men det er måske slet ikke det Besson vil?