KLUMMEN: Julefrokosterne er over os, og menuen står igen i år på alt for mange snaps, og hvad deraf følger af sjove julelege. Men for manges vedkommende er julefrokosterne ikke det eneste, der er over - eller under - os i decemberweekenderne, for netop nu er det tid til utroskab.

Af HELLE VINCENTZ JØRGENSEN

Det starter i det uskyldige små.

Forleden aften gatecrashede jeg en julefrokost på mit kollegium. Aftenen havde jeg indtil da brugt på at skrive, så min alkoholpromille var efter alt at dømme meget langt fra resten af festens deltagere.

Og her sad jeg så, stille og roligt på en stol lidt i mine egne tanker, da en fyr kommer hen til mig. Han smiler og jeg smiler tilbage. Vi har ikke rigtigt snakket sammen før og høflig som jeg er rækker jeg hånden frem, imens jeg tænker "hyggeligt, så kan jeg lære ham lidt at kende".

Det jeg et kort sekund havde glemt, var bare at til julefrokoster er enhver indledende gestus overflødig, men det har han trods en betydelig mængde snaps ikke fortrængt, så han bøjer sig ned og giver mig et stort smækkys lige midt på munden.

Du sidder jo under en mistelten.

Nå ja, hvor dum har man lov til at være. Selvfølgelig skal man kysse dem, der sidder under misteltenen. Og mens jeg sidder der og tørrer det værste savl af mit forbavsede ansigt, slår det mig, at havde jeg siddet under selv samme mistelten til en sommerfest, så havde kysset nok siddet på kinden.

Men til julefrokoster er der ingen regler. Man kan synes om det eller lade være. Man kan benægte det, lige så tosset man vil, men sådan er det.

Ikke at "juleutroskab" bør undskyldes. På ingen måde! Men det er vel mere eller mindre et faktum, at mange vælger at tolke talemåden med, at "vi skal være gode ved hinanden i Julen", på en måde som er mere fordelagtig for dem selv og aftenens udkårne end kæresten derhjemme.

Julefrokoster har en magisk kraft, som får mange til at smide hæmningerne i stakken af kyskhedsbælter og knuste løfter, og hvis man kunne undgå, at nogen blev såret, så er det vel ikke så ringe endda. For selv om det er trist, at der skal stå "julefrokost" på invitationen før vi giver los, kan man sige, at på et eller andet tidspunkt skal vi vel slå os løs. Det er måske godt nok, at vi har brug for en undskyldning for det, på trods af at det virker forkert.

Det er let at spille klog når der stadig er to timer til den næste julefrokost starter, men for lige at afslutte fornævnte fest, så kan jeg afsløre, at min mistelten-ven valgte sin fortolkning af det med at være gode ved hinanden, og begav sig videre for at gøre andre piger glade.