SUPERCOMPUTER: I en betonkælder dybt under Mærsk Mc-Kinney Møller instituttet står der en mørkegrå kasse lidt større end et køleskab. En kasse til 3,2 millioner.

Af JAKOB MOLL

CAMPUS: En nørddrøm. Under det tjavsede hår blafrer julelysene bag de tykke brilleglas. Hvor ville tilværelsen falde på plads med 8000 megabyte ram (hukommelse) og ti sammenkoblede processorer, der hver især kan mere end computeren på det rodede skrivebord hjemme på kollegiet.

Men nej. Det bliver aldrig Quake 3 eller noget andet spil, der fylder op på den 117 gigabyte store harddisk i Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets nye supercomputer.

Det er institutleder Peder Thusgaard Ruhoff ret sikker på.

– Nogle af eleverne installerede vist et spil på den. Men Quake kan i hvert fald ikke køre på styresystemet, fortæller han.

Robotter og Java

Computeren kan til gengæld finde ud af noget så spændende som komplekse algoritmiske beregninger. Instituttet arbejder med datalogi og anvendt matematik, og helt i tidens ånd har supercomputeren på langt sigt også noget med Internettet at gøre.

Det stod der i hvert fald i den ansøgning, instituttet sendte til Sun Microsystems i USA. På 33 linjer og i enkle vendinger forklarede ansøgningen, hvad de kunne tænke sig at lave i Odense.

Noget med at bruge programmeringssproget Java, der blev lavet til Internettet, nogle nye steder. Blandt andet i robotter og til at få computere til bedre at løse problemer sammen i netværk.

Det syntes de lød spændende i USA. Så spændende, at de fløj en af deres supercomputere til Odense, hvor den blev overrakt sidst i september.

Ingen betingelser

Peder Thusgaard Ruhoff mener dog at det handler lige så meget om PR, og han ved godt, at det ikke er uden betydning, at der står "Mærsk" på døren. Kvit og frit. Der fulgte ingen betingelser med computeren, og det grå køleskab i kælderen står i princippet til fri afbenyttelse for de studerende på instituttet.

Det er for øjeblikket især fire Ph.d.- studerende, der benytter supercomputers regnekraft. Det kan de gøre fra deres egne computere på instituttets første sal.

Peder Thusgaard Ruhoff håber at supercomputeren kun er et skridt på vejen.

– Vi håber da, at Sun bliver tilfredse med det, vi laver, og at der bliver mulighed for at fortsætte samarbejdet, forklarer han.