TV-SJOV: Søren Kaster var ikke tilstede, og kunne dermed ikke give svarene. Men når Ugejournalens udsendte heller ikke har spørgsmålene, bliver det hurtigt til en noget tam affære.

Af TOMMY ANDRESEN

CENTRUM: Det hele startede så godt. Ind af brevsprækken dumpede et brev fra Metronome Productions, der fortalte, at jeg var udvalgt til at deltage i prøvecasting til Jeopardy. Evig berømmelse og beløb, der svarede til indholdet af onkel Joakims pengetank passerede revy for mit indre øje. Sådan, nu skal far her være berømt!

Folkeskolelærere og hjemmegående husmødre

Dagen oprandt, hvor mit forsøg på at opnå mine 15 minutters berømmelse skulle ske. Hotel Plaza på Vester Stationsvej i Odense var den fashionable adresse, hvor det uniformerede receptionspersonale åbnede døren, så jeg var lige ved at snuble ind.

Et hurtigt vue ud over de andre deltagere åbenbarede en sørgelig flok. Mestendels middelaldrene mænd med fuldskæg, garanteret alle folkeskolelærere. Hvor svært kan det være at slå en gamling, når jeg selv er ung og fuld af energi?

Sværere end først antaget. Hurtigt blev jeg imponeret, da jeg fandt ud af, at manden med den lille cerutstump i kæften, fire dage forinden havde scoret 64.000 kroner i Kvit eller Dobbelt.

Men okay, de har vel brug for flere end en deltager. Cerutten var nok sikker, men de resterende husmødre, både mandlige og kvindelige, kunne næppe blive nogen trussel.

Is i glasset og i maven

Isvand og en enkelt tarvelig kuglepen var, hvad der stod på bordet til den hungrige kommende quiz-deltager. Hmm, der vanker nok noget bedre, når først alle de andre er sorteret fra.

Således bevæbnet med isvand i maven, afventede jeg de to piger fra Metronomes udspil. Og det lod ikke vente på sig.

– Jeres opgave er, skriftligt, at besvare 50 spørgsmål på 12 minutter. For at gå videre til næste runde, skal I have svaret rigtigt på mindst 35 spørgsmål.

Piece of cake, tænkte Deres udsendte, men det skulle vise sig, at han tog grueligt fejl.

Boerkrigen og Sidney Pollack

Spørgsmålene blev udleveret, og jeg gav mig straks i kast med dem. De to første var nemme: Mit navn og datoen. Desværre indgik de ikke i bedømmelsen senere (hvad jeg stadig mener er en stor fejl). Derefter kom de svære spørgsmål:

Krigen England udkæmpede mod to sydafrikanske stater 1899-1902

Verdens dybeste sø, der ligger i Sibirien ved Irrtursk?

Instruktøren, der stod bag film som Tootsie, Mit Afrika og Firmaets Mand?

Her gik jeg ned. Så giv mig dog nogle flere spørgsmål om de glade dynamitdrenge fra Mexico nærmest brølede jeg ud gennem lokalet. Og spørg mig da for helvede om 80'er musik!

Men der var ingen hjælp at hente, uret tikkede ubønhørligt afsted. Jeg talte mine antal besvarede spørgsmål, da der var to minutter tilbage. 32 - sørgeligt! Derefter gik det udelukkende ud på, at kigge så skødesløst og henkastet som muligt på sidemandens papir, bare for dog i det mindste at have svaret på nogle flere spørgsmål.

Afgørelsens minut

Papirerne var afleveret for en halv time siden, og nu sad vi så igen bænket om bordene, alle 50 deltagere.

– Vi læser nu tolv navne op. De tolv mennesker kan blive og deltage i resten af dagen, I andre bliver nødt til at forlade os. Men husk, I kan altid forsøge igen.