Payback - pengene tilbage

NY FILM: Som en anden Houdini kaster Mel Gibson sig ud i faretruende eventyr som helt og antihelt i filmen PAYBACK. Dog uden held.

Af THYRA MARIE BONDE

ANMELDELSE: Det vrimler med skurke i denne nye amerikansk producerede film. Historien henlægges til en større unavngiven by i USA. I trøstesløse omgivelser som kan give selv den mest pacifistiske sjæl lyst til at skyde vildt omkring sig, fordi alle man møder, per definition vil være ude på at slå en ihjel.

Gibsons næsten idealistiske kamp for sine tyvekoster af den latterligt lille værdi 70.000 dollars legitimerer alle de mord, han ser sig nødsaget til at begå. Heroisk kæmper han ene mand mod et voldsomt forbrydersyndikat, men han er alligevel i stand til, at give hele banden tørt på på grund af sit store mandsmod og sin skarpsindige hjerne. Her nytter det ikke noget at være højt på strå, for Gibson nedlægger egenhændigt og gerne flere professionelle bodygards og mænd med Godfather-image af gangen.

Selve Historien

Gibson har sammen med sin tidligere medspiller på den kriminelle scene, Gregg Henry, stjålet 140.000 dollars. Henry falder ham i ryggen, tager Gibsons andel og tror, at han får slået ham ihjel. Men Gibson vender tilbage, bitter og i allerhøjeste grad aggressiv. Her er ingen nåde.

Generhvervelsen af hans halvdel bliver en principsag, som skal vindes ligegyldigt hvilke midler, der skal til. Således ender filmen i en masse drab og vold, men dette virker faktisk godt. Og det er flere gange overraskende og øger spændingen i voldsom grad.

Konceptet er godt og fedt hvis man er til action-film, men Gibsons konsekvente sejr i alle slag keder, og manden, som redder sig ud af de mest umulige situationer, virker lettere stereotypt.

Struktur

Gennem filmen kommenterer Gibson selv med dyb og sexet stemme situationens gang som en anden 20’er detektiv i cottoncoat. Men forholdsvis strukturløst og tilfældigt. Floskler og lommefilosofi på et højere plan slynges ud uden mål og med.

En del vittige situationer kommer frem i filmen og virker efter hensigten. Alligevel er disse flere gange unaturlige og ikke særligt overbevisende udført.

Filmen er ganske spændende, men Gibsons evige sejre er banale og trivielle. Det er dog rart at se Gibson i en mindre sukkersød helterolle end vanligt.